Det er klart, at enhver socialdemokrat gerne så en regering bestående af S + SF med støtte fra Enhedslisten og evt. de Radikale, hvis sidstnævnte nogensinde får ro nok i lejren til at begynde at drive politik frem for personkampe.
Radikale kampe
Først Naser Khader, der sammen med Anders Samuelsen blev træt af lugten i bageriet og skabte "Ny Alliance" der kort efter valget blev til "Liberal Alliance." I starten var det Gitte Seebergs erklærede mål at nok var nok - hun kom med en konservativ baggrund sammen med de to, og deres parti har sin helt egen historie med guldklap-høsteren Jørgen Poulsen der ikke holdt sig tilbage fra at modtage 750.000 i afskedskroner fra Røde Kors. En køn samling for at gøre en lang historie kort.
Dernæst kom hr. Simon Emil Ammitzbøll med sin kritik af partileder Vestager, hvorefter han skulle til vigtig konference i USA for at undgå at svare på den kritik den slags kronikker ganske naturligt ville få med sig fra resten af partiets støtter når dette blev frigivet kort før landsmødet. Jo, de Radikale har sandelig fået markeret sig. Nu er det på høje tid at føre politik frem for personkampe.
Måske nye veje?
Jeg skal ikke lægge skjul på, at min egen udmelding af de Konservative havde meget at gøre med det knæfald partiet foretog for Dansk Folkeparti. Sidstnævnte har fået alt for meget magt her i landet, og den borgerlige fløj må gentagne gange gå i fuldstændig panik og selvsving hver gang isdronningen bliver fornærmet. At hun nogensinde kunne være i spil med titlen "Årets politiker" fortæller mere om pressens forvirrede syn end på de egentlige kvaliteter i partigrupperne.
Når det er sagt, så er det derfor opmuntrende, at de Konservative har fået et løft efter Lene Espersen tog føringen efter Bendt Bendtsen. Man kunne ligefrem formode, at hun var den kvinde som ville være parat til at kigge henover midten. Det er ikke helt fremmed mere at tænke en partikombination med et nyt firkløver: Socialdemokraterne, de Konservative, De radikale og SF med Enhedslisten som parlamentarisk støttegrundlag.
Den slags tanker var helt fremmede for enhver da de Konservative løb rundt som logrende hale til regeringen. Med den realitetssans som Statsministeren har nu om stunder kunne der sagtens være grundlag for at vælte regeringen, men det kræver at vi alle som opposition taler regeringen IMOD frem for at støtte dem FORLIG EFTER FORLIG.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar