onsdag den 9. marts 2011

Vedvarende energi kan presse oliepriserne - jo før jo bedre

Det er på høje tid at fokusere på vedvarende energi - og med udsigt til stigende oliepriser bør det ske NU. Det er ikke nok at fritage elbiler indtil 2012 eller tale om solfangere og vindmøller. Danmark fortjener en strategi for hvordan vi vil omdanne nationen fra en fossilforbrugende nation til vedvarende energi. Jo før jo bedre.

Faktisk kan der komme et omvendt pres på oliepriserne når først der kommer en sådan strategi. USA har allerede, med Obama i spidsen, gjort dette - og der er ingen tvivl om, at det vil få prisen presset ned når først EU tager sig sammen. Lobbyisterne skal have et spark i bagen, og derefter skal strategien være klar og tydelig for alle.

Den slags politisk udmelding får vi nok først under en ny regering, men som de fleste ved, støtter jeg også Helle Thorning-Schmidt i sin ambition om at blive den kommende statsminister. Nationen fortjener et nyt ansigt og en mere anstændig og langsigtet politik. Vi skal forbi krisen, og vi skal skabe langsigtede løsninger. Det lader sig ikke gøre under den nuværende ledelse.

Ingen kommentarer: