Ideen om at de Radikale skulle komme i en situation hvor de vil kunne tillade sig at stille krav til et regeringsgrundlag er fuldkommen vanvittig. Det er vigtigt at forstå det historiske perspektiv for det forslag der netop nu stilles fra Vestager & co angående efterlønnen.
Det er nemlig intet under at både Simon Emil Ammitzbøll og Anders Samuelsen udspringer fra de Radikale med deres "nye" Liberal Alliance. De Radikale var jo en udløber af partiet Venstre, og under Schlüter-æraen var de Radikale borgerlige. Da Nyrup overtog efter Tamilsagen der fældede de Konservatives statsminister, blev de Radikale lidt smårøde. De turde dog ikke helt tage den røde vinkel, og fik derfor helt kolde fødder da det gik op for dem hvilken rottefælde de var ved at gå ind i ved at gå i samarbejde med regeringen, der jo tydeligvis udfører hvad plejehjemsassistenten fra Gentofte befaler...
Nu skal vi så høre den lidt hule trussel at de Radikale vil have en reform af efterlønnen ind i et regeringsgrundlag?
Jeg ved ikke hvilken habitus Margrethe Vestager har, men at have drukket af natpotten kunne være en mistanke. Modsat Jelved, der TURDE have en holdning, så har fru Vestager ikke ret meget at stille krav med - når først vælgerne har givet hende den mandatmæssige øretæve hun åbenbart higer efter... :-)
Valgresultatet bliver spændende for BÅDE de Konservative og de Radikale. De er begge partier som ikke nødvendigvis vil klare sig helt så godt som meningsmålingerne kunne antyde, og det kan blive en farlig cocktail når først Lars Løkke Rasmussen trykker på valgknappen. En væsentlig faktor er, at sofavælgerne måske er blevet så sure, at de denne gang letter pariseren og går ned og sætter kryds på en stemmeseddel.
Dén faktor kan blive katastrofal for de politikere som har ganske svært ved at læse folkestemningen. Et spændende syn for den objektive analytiker, som tør sige tingene ligeud, skulle jeg mene.
God weekend til alle. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar