onsdag den 18. maj 2011

Hvorfor skræmme folk helt væk?

Hvorfor vil vi dog skræmme danskere helt væk fra såvel statsborgerskab som besøg her i landet? "Hvad mener du dog med det?" tænker du måske. Det skal jeg såmænd sige dig. Først vil det være en god idé at se denne video fra Thomas Rosenstand:





Sagen det hele handler om kan læses i artiklen "Skat strammer grebet om udlandsdanskere".

Hvad du bør gøre hvis du vil slippe for skat
Det er tydeligt, at det danske samfund derfor foretrækker at danskere som flytter udenlands også skifter statsborgerskab. Sjovt nok gælder der nemlig andre regler hvis en ikke-dansker besøger sin danske ægtefælle. Så kræves der tilstedeværelse herhjemme i mindst 180 dage FØR der indtræffer dansk skattepligt.

Altså må udlandsdrømme følges op af et skifte til enten amerikanske, franske, tyske, spanske eller andre statsborgerskaber. Hvis du drømmer om at vende tilbage senere i livet skal du nemlig nok blive ramt af de regler der er gældende for folkepensionen, herunder reglen der siger:

Efter 40 år i Danmark kan du få fuld folkepension. Dvs. at du kan få udbetalt den fulde sats for pensionen.
Har du boet i Danmark i mindre end 40 år i optjeningsperioden, har du ret til en mindre del af pensionen i forhold til det antal år, du har boet her. Jo kortere tid, du har boet i Danmark, desto mindre bliver din pension. Det kaldes en brøkpension.
Hvis du har boet i Danmark i flere omgange, lægges perioderne sammen.
Det har ingen betydning, om du har arbejdet eller betalt skat i Danmark i perioden. Men dit ophold tæller ikke med, hvis du kun har været på ferie - du skal have boet i Danmark fast.


Far er ikke sur - far er skuffet
Jeg er ikke "kun" sur. Jeg er derimod skuffet. Skuffet især fordi vi altid gerne taler om produktive danskere som inspirerer andre lande. Nu skal dette begrænses fordi nogle embedsmænd i Skat ikke har oversigt ud over næsetippen, og derfor forvalter lovgivningen med næsegrus beundring af jantelovens idealer.

For at sige det ligeud: hvis det hér var ånden bag loven, så er det tåber der har vedtaget den lovgivning!

Det er det rene vanvid at bureaukratisere sig selv i et omfang der til sidst får det gamle Sovjetunionen til at virke som skoledrenge alene fordi lovteksten ikke forstås ordentligt.

Det er stensikkert at Danmark vil opleve talrige emmigranter som rejser herfra og FRAvælger det danske statsborgerskab, for de har ganske enkelt ikke råd til at bevare et statsborgerskab som bagefter bliver en møllesten for deres økonomi pga ren forskelsbehandling skattemæssigt mellem ikke-danskere og udlandsdanskere...

Ingen kommentarer: