lørdag den 27. august 2011

Hvor er kandidaterne mellem valgene?

Hvor er kandidaterne mellem valgene? Når der kastes et blik på deltagerlisten i Folketinget, så er det meget lidt imponerende med den arbejdsindsats folk er parate til at præstere. I hvert fald hvis de nuværende tal analyseres.

Så kunne vi fristes til at tro, at det var vigtige møder med folket, skoler, foredrag m.v. der var årsagen. Men det forholder sig ganske anderledes. Begrebet clearing bruges dels til at mindske fløjene - og undgå at komme i mindretal - men også reelt til at fortsætte det pjæk der har præget de nuværende medlemmer, som i mange tilfælde har et skuffende højt fravær.

I hvert fald et fravær som på en arbejdsplads ville sikre, at folk skulle ud og finde et nyt job. Og i særdeleshed et fravær som er uacceptabelt set i forhold til de lønninger disse kandidater forventer at få efter vores kryds er sat.



Med en mødeprocent på 24,16% (eller mindre) for ovenstående 10 medlemmer af Folketinget giver en årsløn på 592.911,- og et skattefrit omkostningstillæg på 57.228,- en EFFEKTIV løn der faktisk er over 2 millioner om året.

Med så ringe deltagelse i Folketingets arbejde undrer det i hvert fald hvorfor disse kandidater er så opsatte på at komme ind... ;-)

Afslutningsvis er jeg godt klar over, at den GENNEMSNITLIGE fraværsprocent for partierne ifølge http://www.hvemstemmerhvad.dk/oversigter/mest_fravaer.php "kun" er 36% for Venstre og 38% for Socialdemokraterne.

Vi må forvente at en ny regering får sat skik på arbejdsmoralen i forhold til folketingsmedlemmernes fravær. Det kan ikke være fair at forlange at den nedslidte slagteriarbejder skal arbejde LÆNGERE (som regeringens tilbagetrækningsreform lægger op til), samtidig med at medlemmerne der vedtager dette de facto pjækker fra det job de selv er stillet op til.

Må vi bede om at folk tager det borgerlige ombud alvorligt, og - om nødvendigt - lader være med at stille op hvis de ikke har tænkt sig at deltage aktivt i dansk politik?

Ingen kommentarer: