tirsdag den 15. april 2014

Socialdemokraternes selvmål

Man må konstatere Socialdemokraterne begik et af deres største selvmål da de gik til frontalangreb på Dansk Folkeparti.

Partiet bløder både stemmer og medlemmer netop til DF, og i dét perspektiv er det særdeles tåbeligt at køre en strategi der så direkte afslører egen desperation...

Et parti kendes på dets holdninger - ikke til andre partier... Egne mærkesager bør være værd at kæmpe for. Her dumpede Henrik Dam Kristensen da han gik på skærmen med påstanden om ufinansierede løfter, for hvor står Socialdemokraterne selv - i befolkningens øjne - når det gælder løfter før, under og efter valget i 2011?

Socialdemokraterne må gentænke deres rolle i dansk politik hvis derouten skal stoppes. Det skrev jeg om i den tidligere artikel...

Måske er sandheden at dem der tør udfordre partitoppen på dens holdninger for længst er smutter. Således er politik ikke længere hjerteblod, men blot en semi-akademisk øvelse, og så bliver det først farligt, for når fornuften ikke længere følges af iver og engagement så mistes forbindelsen til vælgerne.

God Påske

Ingen kommentarer: