søndag den 1. februar 2015

Kender du typen?

Jeg delte dette på min Facebook væg, og straks var der en som skulle diskutere.

Hans første kommentar: "HVIS du ikke har råd til de skatter der er forbundet med boligkøb har du enten købt for dyrt eller i bund og grund ikke haft råd til at købe"

Jeg prøvede diplomatisk med denne replik: "Hvis verden bare var så nem...."

Han svarede herefter: "Alt alt alt for mange har gennem tiden gjort NETOP DET. OG det er så skatterne der bla får skylden når det går galt. Et faktum."

Det mener jeg ikke er korrekt, så jeg svarede: "Nej, en påstand! Et fejlagtigt system for vurderinger som har sat boligejere i en uheldig situation, og som simplistiske venstreorienterede ikke fatter en pind af, fordi de hellere vil sidde og være misundelige på boligejere som om de er denne verdens usleste kapitalister. Hvis du derimod kiggede lidt på hvordan lejere i alt for dyre lejeboliger udhuler samfundsøkonomien gennem spekulation i boligsikring, så ville du måske se lidt anderledes på sagen."

Nu var hans svar: "På ingen måde. Har heldigvis ikke samme GRUNDSYN som dig :-)"

Jeg gad slet ikke diskutere videre, for faktaresistens er umulig at kæmpe imod. Sjovt nok er der rigtig mange, som ikke kan tåle, at høre sandheden om boligsikring. Vi er mange der har sat tæring efter næring, og som følgelig bor i en bolig vi kan finansiere UDEN boligsikring. Men der er ganske mange, som ikke kunne drømme om at købe deres bolig. De får nemlig en så attraktiv boligsikring, at de aldrig ville kunne blive boende hvis de enten fik et job og/eller deres partner fik det.

Dét ER endda et faktum. :-)

Ligesom det bestemt ikke er familiernes skyld, at statens vurderingssystem har været fejlbehæftet. Dette har været diskuteret i flere omgange, for kommunerne har hentet grundskyld af beløb som slet ikke matchede de priser folk kunne få for deres boliger ved en bolighandel. Dengang blev det diskuteret om ikke folk kunne få refusion fordi de således havde betalt for meget. Men nej, her gælder retfærdigheden skam slet ikke...

Vi må gentænke vores samfund hvis det skal være retfærdigt, og nu har vi jo i aftes haft landsindsamling mod uretfærdighed, og så er det da tankevækkende, at vi vil straffe dem som selv finansierer deres boliger og lejemål, altimens der gives tilskud til dem som ikke har sat tæring efter næring.

Er det mon et forkert grundsyn? Det mener jeg ikke. Gør du? 

Ingen kommentarer: