søndag den 23. august 2015

Vil Socialdemokraterne være erhvervsvenlige?

Det er tankevækkende hvordan tingene ændrer sig hen over årene. Socialdemokratiet blev grundlagt, fordi man hos arbejderne så et behov for at skabe modspil til erhvervs- og formuevenlige Højre. Her til morgen nævnes det, at Socialdemokraterne nu mener, at et stærkt erhvervsliv er vigtigt.

Det er korrekt, at formuer og vækst starter et sted. Det kræver indtjening at kunne skabe vækst. Det ved alle. Ikke desto mindre, vil det være lidt svært, at sælge for den almindelige arbejdsmand, som ikke har haft nogen timer på en handelsskole...

Ikke desto mindre, kan man godt synes, at arbejderpartiet er blevet en smule elitært. Medlemmerne af folketinget er for det meste akademikere med meget lange uddannelser, og det skorter en smule på erhvervserfaringen på de områder, hvor man mener ens medlemmer befinder sig. Med andre ord er det hele blevet en akademisk øvelse, og det kunne ligne, at man fortsætter projektarbejdet forbi universitetets mure - og følgelig ikke indser, at fejlslagne strategier HAR omkostninger for manden og kvinden på gulvet.

Det er vist på tide, at partierne erkender hvor de hører til, og lever op til disse forventninger. Den seneste nyhed om afstemningen den 3/12-2015 om politisamarbejdet BURDE handle om retsforbeholdet, men kommer til at handle om alt andet, fordi der kun findes to grupper politikere, nemlig enten dem som sluger ALT der kommer fra Bruxelles, eller EU-modstandere. Hvorfor er der ingen sammenhæng mellem befolkningsandelene og politikerne? Alt for mange siger blindt JA i partierne, men det er jo ikke i sync med befolkningen, vel?

God søndag. :-)

Ingen kommentarer: