mandag den 12. oktober 2015

Elbiler - regeringens miljøpolitik skjuler en masse skeletter i skabet

Alle har nok efterhånden opdaget, at elbiler vil blive dyrere fra årsskiftet. Regeringen vil ikke holde hånden under en vigtig miljømæssig udvikling. Man har givet en meget KORT lempelse af afgiften for at få gang i markedet, og nu hvor markedet endelig VAR begyndt at vise positive takter, så FJERNER man afgiftsfritagelsen. Velvidende at folk har en bil i x antal år, så 'risikoen' for at det ville nå at blive en virkelig STOR succes var lille.

Ét firma måtte bukke under, og deres løsning var i forvejen den mest klodsede, nemlig ikke kun opladning, men decideret udskiftning af hele batteriet.

Sjovt nok opkræver man gerne miljøafgifter - for at FORBEDRE miljøet, hedder det sig...

Men har du nogensinde tænkt over hvor lidt der EGENTLIG kanaliseres over i miljøforbedringer, og hvor meget der bare er med til at finansiere en skrantende statskasse? Når olieprisen var lav, var afgifter med til at mindske lysten til at svine, og folk forsøgte at spare unødvendige ture. Da olieprisen steg, blev afgiften ikke sat ned, men var med til at gøre, at benzinprisen peakede på over 12,- PER liter benzin.

Prøv at tænke over hvor lidt andre lande, f.eks. USA giver for en gallon (ca. 4½ liter).... :-)

Regeringen tænker hele tiden i skattelettelser. Skræmt af Liberal Alliance (som til hver en tid praler af 'blåstemplingen af sin politik) er man helt tossede med at tale udvikling, vækst m.v., og ignorerer fuldkommen de andre udfordringer dette samfund står over for.

Hvad værre er, så er flertallet tavse over for dette. Der er kun TRE partier i Folketinget som tør udtale sig om emnet, og det er Enhedslisten, Dansk Folkeparti og - ironisk nok - Liberal Alliance. Ironisk siger jeg, fordi det er meget nemt at råbe højest hele tiden om udvikling m.v. og så bagefter tale om, at vi godt kan 'justere' og geare uden at dette skulle forårsage fyringer. Ord som naturlig afgang accepteres helt uden ret mange overvejer hvad der egentlig tales om.

Kan det undre nogen, at der kommer finansbobler med regelmæssige mellemrum? Hvis folk ikke tænker sig om, så er de selv med til at italesætte finanspolitik, som - for at sige det pænt - minder om det man finder hos 'kreative' mennesker som Stein Bagger m.v. Dét burde vække til alvorlig eftertanke. Pengene KAN IKKE bruges to gange. Bare spørg folkene der har været i Luksusfælden før de forstod dén lektion...

Vågn op venner, og vær lidt mere kritiske når politikerne ævler. :-)

Ingen kommentarer: