søndag den 8. maj 2016

Søren Pape Poulsen i Spørg Direkte på DK4

Billedkilde: konservative.dk
Konservatives formand, Søren Pape Poulsen var i Spørg DirekteDK4 i dag, og han klarede sig faktisk rigtig godt. Han besvarede næsten alle mine spørgsmål, hvilket i sig selv var en fornøjelse.

Men der var selvfølgelig ét spørgsmål som ikke fik et svar blandt dem jeg stillede på Twitter, og det var spørgsmålet:
Søren, hvorfor stemte I for L185 når alle ved, at den grønne omstilling ikke er gratis, og solceller er vejen frem?
Det var selvfølgelig en lille provokation, da Konservative i den senere tid, i tilknytning til landbrugspakken, ville gøre sig til et grønt parti. Jeg ved det godt, og det var, indrømmet, ikke noget pænt spørgsmål at stille.

Jeg mener dog, at det er vigtigt, at politikerne får lov til at komme til orde, og chancen var åbenbar. Dette var en af de situationer, hvor man kunne have valgt at indtage et særstandpunkt, men ikke valgte at gøre det.

Dog var jeg meget glad for at spørgsmålet om Trump vs. Clinton blev besvaret professionelt, og jeg er fuldkommen enig i Sørens betragtninger.

Formatet i Spørg Direkte er genialt, så det er absolut værd at følge med i, hvis du en dag sidder søndag eftermiddag, og gerne vil lære en politiker bedre at kende. Søren Pape Poulsen er en rolig mand, som fint kan smile lidt ad spørgsmålene, og som besvarer spørgsmål med en ro, som fint matcher hans rolle som formand.

Du kan se afsnittet her:

Ingen kommentarer: