søndag den 21. juni 2009

Moderne slaveri

Man løser absolut intet ved at genindføre slaveriet — denne gang i form af uberettiget aktivering af folk under alvorlig sygdom. Jeg er også selv interesseret i at betale MINDRE i skat, men ikke for enhver pris.

Hvis prisen er at anstændigheden yderligere mindskes, så er det for længst på tide at råbe STOP. Det nytter ikke noget at iklæde denne moderne form for slaveri alle mulige andre hensyn. Det nytter ikke med straffeordninger, som ødelægger enhver form for anstændighed og fornuft, med yderligere sygdom til følge.

Der er grænser for hvor meget vi mennesker kan holde til, og forsøgene på at effektivisere sig ud af krisen er helt klart den forkerte vej at gå. Det må formodes, at lægerne også har en interesse i retvisende vurdering af sine patienter. Ingen vil nogensinde tilskrive folk længere tids restitution end højest nødvendigt. Men ligefrem aktivering af folk UNDER sygdomsforløb er for barskt.

Vi trænger til et systemskifte, som faste læsere af denne blog også vil vide jeg længe har efterlyst.

Ingen kommentarer: