søndag den 12. juli 2009

Klimakonferencen og agurketiden

Der er meget tale om den kommende klimakonference. The final countdown er startet fra de cirka halvandet hundrede dage, der er tilbage, før den store konference skal afholdes i København. Manden som startede den grønne linje er for længst daffet af, og skal snart starte som generalsekretær for NATO. Efterfølgeren har travlt med at finde en profil og lege statsmand....

Nogen bør give den mand en ny pakke Brio-klodser, for det er sandelig da slet ikke lykkedes at finde noget som helst, der blot LIGNER ledelse. Hver skandale forsøges fejet ind under gulvtæppet, og der er slet intet ansvar at finde i "det ny Venstre."

I gamle dage kørte Venstre en kampagne under mottoet "Venstre ved du hvor du har"... Gør vi egentlig det? Når Lars Løkke VAR sundhedsminister i en tid hvor listeprisen bare blev betalt helt uden at skele til hvor mange bestillinger der rent faktisk blev lavet, så FOSSEDE pengene ud af statskassen. I 80'erne anså man de borgerlige for at være økonomisk ansvarlige. Meget har ændret sig siden dengang...

Hvis ikke det var så dyrt...
Hvis ikke det var fordi det var så pokkers dyrt med alle de skandaler og reformer uden virkning, så ville det have været komisk at skue. Men det er ikke spor morsomt at se hvordan det politiske er forvaltet til absolut dumpe-karakter siden seneste valg.

Hver gang det lykkes politikerne at feje en ny sag ind under gulvtæppet kan de tage en ny embedsperiode, og på dén måde kan vanviddet fortsætte. Spørgsmålet er blot om ikke snart danskerne HAR fået nok?

Lad gerne de borgerlige tro, at de får flertal. Lad meningsmålingerne fyge omkring dem med analyser... Den dag valgkampen kommer, så kommer det skarpe skyts frem. Der er så mange sager der kunne fremdrages, og ingen vil gå fri næste gang der blæses til folketingsvalg.

Jeg GLÆDER mig til dén dag. :-)

Ingen kommentarer: