mandag den 10. maj 2010

Euroen - eventyret der ikke gik helt som planlagt...

Euro-eventyret er allerede begyndt at vise en slagside. Nogle økonomier kan ganske enkelt ikke følge med de konvergenskrav, som ellers skulle sikre, at Euroen blev endnu mere stabil end den amerikanske $ i sin tid var det. Før det var det også £ sterling og Deutsche Marks der var blandt de hårde valutaer.

Den japanske Yen har vokset sig stor, netop fordi japanerne - ligesom tyskerne - kan leve på en sten, når der er behov for det.

Det kan grækerne ikke, og de 14 månedslønninger skyldes ganske vist ideen om feriepenge. Jeg ved det skam godt. Men hvorfor ikke få etablerede ordninger, som fungerer?

Da vi, for få år siden, var på Kreta, så vi hvordan taxameteret ikke var i brug, mens fastprisen 6€ fungerede fint. Når dagen var omme kan vi så kun gisne om den faktiske omsætning. Det ville undre mig meget om stort mere end 60% blev officielt tilkendegivet som indkomst, hvorefter resten bliver delt sort mellem chauffør og vognmand.

Dem om dén sag. Men der er ingen tvivl om at mange er tilbageholdende med at planlægge en ferie til Grækenland under de nuværende trusler om demonstrationer. På dét plan er belåningen til Grækenland endnu mere spild af penge. Året vil vise et kæmpe underskud, for når folk skal vælge er en tur til Alanya eller Mallorca nok mindst lige så interessant hvis du endelig skal træffe et ferievalg.

Særligt når vi efter askeskyen kan konstatere, at hjælp på 18 mia ikke lader sig gøre til flyselskaberne, men at man gerne kaster flere tusinde milliarder kroner i grams i et forsøg på at redde Euroen.

Det er tid til at gøre status. Hvis Euroen skal have håb om at blive en stabil valuta er der krav vi bør kunne stille til den økonomi der køres. Ikke kun i budgetterne, for - som vi hører - er man gode til at lave budgetter. Man efterlever bare ikke budgetterne, og så er vi jo lige vidt.

Euroen var indtil for nylig et fornuftigt alternativ til den danske krone, men vi bør vågne fra vores tornerose-søvn og erkende hvilken kurs vi vil have. Hele unionstanken må tages op til revision, for det er nu vi må til at vurdere hvad der kan laves om før vi kommer endnu længere ud i suppedasen.

Det er ikke nok at diskutere eventyret. Der må reelle tal på bordet.

Ingen kommentarer: