Formandsskifte gavner intet hos de Konservative

Spekulationen i et formandsskifte gavner intet for de Konservative. Den genopretningsplan blev også forsøgt efter Bendtsen gik af, og vi ser med al tydelighed at vælgerflugten ikke skyldes formanden.

Hvor lidt jeg ellers har sympati for Lene Espersen, der var en - mildt sagt - inkonsekvent justitsminister, så kan jeg kun undre mig over denne pludselige hovsa-løsning nogle er begyndt at tale om. At hidkalde den nye kommissær, som tidligere var en næsten lige så dårlig miljøminister, er at ramme forbi målet.

Problemet for de Konservative er selve politikken. Når man taler med menige medlemmer og folk der ellers stemmer konservativt, så erkender de alle, at ægteskabet med Dansk Folkeparti koster på kerneværdierne i det konservative partiprogram.

Connie Hedegaard vil ikke kunne gøre op med det valg regeringen har truffet. Forskellen mellem regeringen Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen set i forhold til Poul Schlüter-æraen er nemlig selve menneskesynet.

Ingen Konservative vil sige dette offentligt, men de vil gerne stemme anderledes, for de kan alle se det. De konservative kerneværdier trædes under fode af det lille støtteparti der udnytter enhver chance for at hakke på de Konservative.

Se blot på meldingen om efterlønnen. Så fik Lene Espersen på puklen for at nævne, at der var politiske reformer hun gerne ville kigge på. Så skulle hun kaldes til orden af kvinden der altid gerne fremhæver hun var hjemmehjælper. Med hendes menneskesyn kan vi da kun glæde os på de gamles vegne over, at hun ikke længere passer dem...

Ægteskabet med støttepartiet har kostet voldsomt, og det advarede Poul Nyrup Rasmussen også om før valget. Han sagde det fantastisk klart, og han fik ret. Se denne video der med al tydelighed viser perspektivet, som ingen troede på dengang.





Så for de Konservative er der helt andre ting der spøger end diskussionen om hvem der skal lede partiet. Der er et grundlæggende behov for at lave om på tvangsægteskabet, og kan man ikke bevare et anstændigt flertal er det på tide at give op frem for at gå så meget på kompromis.

Det forstår den menige konservative, men tydeligvis ikke toppen af partiet. At skifte kransekagefiguren alene løser intet ved dén fundamentale sandhed.