onsdag den 2. februar 2011

Fjern bureaukratiet

En af de ganske FÅ gode ting Anders Fogh Rasmussen sagde længe før han blev statsminister var: "Skattekortet burde en dag kun være på størrelse med et postkort."

Ved du hvorfor?

Det sjove er nemlig at folk uden visioner diskuterer efterlønnen som om den var en af de største poster på nationalbudgettet. Det er ikke tilfældet.

Hvad mange glemmer når de diskuterer den danske velfæresmodel er begrebet "fradrag." En af de største kilder til indtjening for revisorer (og andre finansielle rådgivere) er faktisk spekulation i skatten.

Flere årtier efter Mogens Glistrup afslørede sit store nul på årsopgørelsen fortsætter farcen bare under en ny form.

Hvem betaler mest skat her i samfundet?

Ikke de rige, men derimod dem med de laveste indkomster, for de har ikke likviditeten til at sørge for at spekulere i skatten. De betaler derfor den højeste effektive skat.

Hvis skattesystemet blev revideret fuldstændig så ville princippet blive at penge tjent her i landet skal beskattes her i landet (for virksomheder) ganske som en simpel bruttoskat skulle sørge for alle bidrog direkte til samfundet. De to enesre fradrag som skulle eksistere var befordringsfradraget (for at sikre jobmæssig mobilitet) og et beskæftigelsesfradrag, som skal præmiere dem som GIDER bidrage til samfundet frem for passiv forsørgelse.

Regeringen har forsøgt sig med loftsberegninger og halve løsninger, men det er på høje tid vi erkender at bureaukratiet er ved at æde samfundet (og velfærden) op indefra fordi ordet kontrol har fået en helt ny betydning i dag...

Ingen kommentarer: