torsdag den 17. marts 2011

Det intolerantes væsen

Det er ret morsomt at høre folk når emnet tolerance kommer på bordet. I vores velopdragne samfund opfattes intolerance som værende noget "forkert" og "uopdragent", men har du nogensinde tænkt på hvordan vi er som mennesker - inderst inde?

Sæt to mennesker sammen og lad dem tale om et emne hvor de er stærkt uenige. Før eller siden ender det i et skænderi, hvis ikke andre er i stand til at stoppe folk og skifte emne. Vi argumenterer et langt stykke hen ad vejen, men - før eller siden - kommer argumenterne for tæt på, hvis ikke du er klar over hvordan debatter udfolder sig.

Når andre begynder at køre i ring er det tid til at opsummere, og komme videre.

Det ved alle dygtige ordstyrere, for de ved også hvor galt det går når folk bliver trætte af at køre i ring...

Det samme gælder diskussionen om du foretrækker hund eller kat. Den voksne, og modne, person kan sagtens acceptere at modparten er mere til katte mens du måske selv er mest til hunde - eller omvendt. Den mindre tolerante vil bruge argumenter som allergi frem for ganske enkelt bare at erkende, at vedkommende ikke bryder sig om ens kat eller hund.

Det er nemlig ugleset at sige der er noget du ikke bryder dig om. Derved forstærkes den oprindelige intolerance rent faktisk bare - fordi vi ikke er modne nok til at erkende, at vi alle som mennesker har forskellige grader af intolerance.

PS: Hvis du skulle være i tvivl så er min egen intolerance især udtalt når nogen udtaler sig imod bedre vidende. Når først argumenterne ikke vurderes, men folk bare spiller en plade fordi noget lyder smart, så gennemskues plottet, og så er der ikke langt til jeg bare trækker lidt frisk luft. :-)

Ingen kommentarer: