onsdag den 25. maj 2011

Libyen-missionen - alle pengene værd?

Det er da glædeligt at udenrigsminister ifølge Politiken mener, at missionen er alle pengene værd. Når det konstateres at budgetterne sprænges med lynets hast bekymrer det altså ikke udenrigsministeren.

Det kan godt vække en vis harme, at man med den ene hånd skal skære i folks hjemmehjælp mens det budgetterede forbrug på ca. 2 millioner om dagen for længst er overhalet. Med et forbrug, som beskrevet i artiklen, på allerede over 140 millioner på to måneder, så er der da i hvert fald trykket pænt på gaspedalen.

Kan vi således konstatere, at det er regeringens opfattelse at krig er vigtigere end hjemmehjælp? Sådan ser det i hvert fald ud når der tages så letsindigt på budgetoverskridelser, altimens danske kommuner bare har at makke ret - når regeringen skal bestemme.

Ingen kommentarer: