tirsdag den 3. maj 2011

Modigt, og fornuftigt, at smække med døren

Det er modigt, glædeligt, og særdeles fornuftigt at forlade et forhandlingslokale når præmissen for forhandlingen er forkert. Når velfærdsforliget ikke var det papir værd det var skrevet på for en regering som leder alle de forkerte steder efter besparelser er der kun én ting at gøre: at gå - og gerne smække med døren på vej ud.

Vi SAVNER netop denne form for politisk mod hvor der alt for længe har været meget snak, men meget lidt handling i forhold til ting der blev stemt "ved ikke" til, som vi netop hellere skulle have stemt direkte "nej" til.

Dét må der gøres op med, og holdningerne og tonen skal skærpes nu. Det er vigtigt, at befolkningen er klar over, at der ER en kæmpe forskel mellem blå og rød stue.

Blå stue vil afvikle samfundet, mens rød stue vil udvikle samfundet.

Forsøgene på at latterliggøre os er intet nyt. Regeringen har hele embedsmandsapparatet til at lave sine beregninger mens vi må lave det hårde benarbejde. Vi skal nok komme med supplement til Fair Løsning, men allerede nu er det synligt for enhver der er i besiddelse af kugleramme eller lommeregner, at regeringen (og især støttepartiet, Dansk Folkeparti) er fornærmede fordi vi tillader os at sige det som det er:

Kejseren [VKO] er UDEN klæder, og det er ikke noget kønt syn. :-)

Ingen kommentarer: