torsdag den 30. juni 2011

Skat på MEGET tynd is...

Skat vandrer på MEGET tynd is, for at sige det ligeud. Når man læser nyheden på DR Online "Betal restskat i blinde" får man det indtryk, at Skat forbeholder sig retten til ikke at ændre sin beregningsdato for højere rente - også selvom Skat, pga strejken i CSC, ikke har udsendt papirudgaven af selvangivelser.

Man skal ikke have studeret kreditlovgivningen ret dybt før end det bliver ret tydeligt at en kreditor SKAL overholde visse regler når/hvis en sag senere skal en tur forbi Fogedretten. Det forbehold gælder OGSÅ offentlige myndigheder.

Da vi lever i et civiliseret samfund må det også forventes, at offentlige myndigheder lever op til de krav der er gældende for private virksomheder. Hvis vi først begynder at tale om, at flertallet muligvis kunne få et skærmdump af en årsopgørelse mv, så halter det altså.

Det er som om Skat vil fraskrive sig ulykken ved manglende leverance af de data de er forpligtet til at levere, og de skal ikke ønske sig en sag om dette, for der er en alvorlig risiko for, at de vil tabe sagen da jeg naturligvis - lettere naivt ;-) - tror på en dommer vil vurdere dette objektivt hvis en sådan sag kommer foran vedkommende.

onsdag den 29. juni 2011

Agurketid

Vi er vist nået den ultimative agurketid. Ikke engang politiske modstandere gider kommentere, og de som er enige forholder sig tavse. Fair nok, for vejret er jo godt.

Bloggen forholder sig afventende, og du kan nok kun regne med nye indlæg i juli måned hvis der sker vigtige ting. Ellers samler jeg til bunke til den hårde og barske valgkamp der kommer senest til november.

God sommer til alle. :-)

søndag den 26. juni 2011

Det umoderne i at tænke fælles i egoismens tidsalder

Når nogle undrer sig over hvorfor der ikke længere er ret mange der skriver om det at tænke i fælleskabet frem for den borgerlige liberalisme, skal dette ses i lyset af den højredrejning af samfundene vi ser i de seneste årtier.

lørdag den 25. juni 2011

Udfordringen ved det kommende valg

Udfordringen ved det kommende valg kan ses fra tre vinkler:


  • Det økonomiske perspektiv

  • Det principielle perspektiv

  • Perspektivet der kombinerer udfordringen med både de økonomiske og principielle aspekter



Det økonomiske perspektiv
Den økonomiske vinkel kan sagtens glæde sig over et mindre fald i arbejdsløsheden her i 2011, og til dels også de muligheder der ligger foran os i forhold til eksport af vedvarende energiressourcer (vindmøller m.v.). Men det økonomiske perspektiv har også en tendens til at overse, at der ligger mennesker bag tallene.

Når en situation skal anskues kan du sagtens være kold og kynisk. Ligger statistikken som eneste talgrundlag kunne vi sagtens definere hvad der bedst betaler sig. Det tager imidlertid bare ikke hensyn til de incitamenter som virkelig får folk til at give det en ekstra skalle.

Vi må alle ofre os i et samfund hvor det økonomiske perspektiv er eneste drivkraft. Men vi får ikke de kulturelle, og personlige, ting med - og et sådan samfund bliver hurtig kedelig at leve i.

Det principielle perspektiv
Der er næppe ret mange som længere er i tvivl om at samfundet lider skade af den entydige fokusering mange har lagt på økonomi. Under en krise som den vi netop er ved at komme ud af bliver det tydeligt, at der er mangler i den måde vi har set på tingene.

Det demokratiske underskud er kommet fordi vi ikke har formået at tydeliggøre nødvendigheden af hele mennesker med egne holdninger, som får lov til at tale - også selvom vi ikke altid er enige med dem.

Helt principielt er behovet for forandring blevet så tydeligt, at vi engang imellem måske også begår den omvendte fejl - nemlig helt at negligere økonomien. Begge dele er farligt...

Perspektivet der kombinerer begge aspekter
Når begge perspektiver kombineres får vi en unik chance for at bruge overskuddet i samfundet til at give plads til tænkere til at tænke nye tanker, til iværksættere til at udvikle nye virksomheder, og mange andre ting der får samfundet til at blomstre når samfundet får lov til at drive sig passioneret frem mod et større mål.

Jeg anbefaler naturligvis fokus på begge dele. Både økonomi, men mindst lige så meget, at vi igen fanger den gode danske ånd hvor fælleskab kommer i centrum. Vi kan godt tåle at blive revset, og det skal ikke kun være til nytåret at vi tillader os selv en smule selvransagelse. Vi har brug for at høre, at dette valg bliver vigtigt. Ikke alene fordi vi skal vælge mellem to politiske stilarter, men også fordi vi nu har set effekten af blokpolitikken. Det er ikke noget kønt syn - uanset hvem der regerer.

Vi har brug for brede forlig med ordentlige etiske overvejelser bag de tryk på "For", "Imod" eller "Ved ikke", og vi skal have et folketing hvor ALLE, uanset partifarve, møder op og viser holdning frem for det skulkeri der foregår blandt visse MF'ere. Jeg synes danskerne bør tjekke deres lokale MF'ers indsats, og overveje at stemme anderledes hvis vedkommende har en alt for høj fraværsprocent. Landet bør regeres af arbejdssomme mennesker, som står ved deres meninger og arbejder for folket igen.

Så stem dog IMOD!

Når det gælder den nye udvisningslov hvor folk skal straffes med udvisning efter tredie kriminelle handling - uanset straffens længde - så er det tankevækkende, at Ole Sohn nedtoner problematikken, som det læses på Politiken Online.

For lige at få én ting på plads, så rynker de fleste danskere på næsen af amerikanerne, som i flere stater har en regel der giver LIVSVARIGT fængsel ved tredie lovovertrædelse, også uanset straffens type.

Hvorfor skulle vi så selv bruge terrorist- eller bandeargumentet når enhver logisk tænkende person i forvejen kan se, at dette ikke er målgruppen der bliver påvirket? Mange bander indeholder i forvejen folk med dansk statsborgerskab. Bander er jo alt fra Bandidos til Hells Angels, og listen er lang når man f.eks. kigger på http://universalgeni.wordpress.com/2007/11/21/indvandrerbander-i-danmark/.

Når Ole Sohn derefter taler om at ville ændre betænkelige paragraffer EFTER et valg, så er det jo snart endnu mere til grin end noget af alt det andet der skal "rulles" tilbage.

Den første PLIGT som borgervalgt er at stemme i HENHOLD til ens overbevisning, og når man er imod et lovforslag stemmer man altså IMOD i stedet for at stemme for noget der går imod denne overbevisning.

Manglende mod? Retningsforstyrrelser? Aner det snart ikke, men det politiske kompas fungerer i hvert fald slet ikke i øjeblikket. Det må stå tydeligt for de fleste, efterhånden.

God weekend til alle.

fredag den 24. juni 2011

Nye afgifter - løsning eller vanetænkning?

Dagens forslag om en miljøafgift på flyområdet afstedkom lige en lyst til at kommentere dette, og det skete i dette videocast der er frigivet på YouTube med denne beskrivelse:

Endnu en afgift foreslås - denne gang på flybilletter. Miljøet bruges som alibi, men mon ikke vi kunne bruge partikelfiltre og andre forbedringer som løsning til gavn for det miljø der tales om frem for vanetænkning?
Det nytter ikke noget at en minister bliver sur over forslaget, for han burde have overskud til at erkende at vejen frem ikke er afgifter. Det har skiftende regeringer prøvet med samme ringe resultat for selve miljøet der påstås at være sigtet med den slags afgifter.






Bemærk: jeg begik en fejl i indlægget, og kom ved en fejl til at sige det var 15 år siden min far havde skrevet om de borgerlige lommer. Det skete allerede i 1986 i Børsen, så derfor er det 25 år siden, og ikke kun 15, som jeg kom til at sige i videocastet. Jeg beklager fejlen.

torsdag den 23. juni 2011

Wilders' frikendelse

Mens alle i dag har kunne se hollandske Wilders gå fri for anklager om racisme, så kan det stadig godt undre hvad den egentlige mission med hans "ytringsfrihed" er - udover egen politisk vinding.

Faktum er nemlig, at nok kan det være tilladt at sammenligne et religiøst skrift med det politiske skrift af Hitler - åbenbart er dette i hvert fald ikke blevet sanktioneret imod.

Men LØSER den slags sammenligninger noget, rent fundamentalt?

I mit perspektiv kan vi alle grave grøfter. Jeg kan heller ikke fordrage kristne som vil fornægte deres religions forfølgelse af andre, og jeg kan da slet ikke fordrage sladderkællinger der i deres morgenkaffe hellere vil tale om alle andre uden nogensinde at undersøge hvad den virkelige historie er. See?

Jeg bliver aldrig gode venner med sladderkællingen, for mit udgangspunkt er anderledes. Jeg vil hellere hjælpe folk, hvis de har et problem, end at tale ondt om dem bag deres ryg - og det samme synes jeg andre burde gøre.

Derfor ser jeg kun populistiske årsager bag Wilders' version af ytringsfrihed. Han vinder mange points i disse tider, men han skal passe på, for en dag får han hældt for meget benzin på bålet, og så er der stensikkert kræfter som ikke venter på et retssystem til at afgøre tvister. I dét perspektiv betaler det sig at tale pænt om og til hinanden, og det er i hvert fald min stil - uanset hvor enig eller uenig jeg måtte være med folk i konkrete sager

søndag den 19. juni 2011

Godt skrevet, Birthe!

Jeg er fuldstændig enig med Birthe Rønn Hornbech når hun i lørdagens kommentar med titlen "Pia Kjærsgaard er udansk" siger tingene præcis som de BURDE siges. Det er dejligt at se, at den fhv. integrationsminister endelig tager bladet fra munden, og genfinder den stil vi lige præcis elsker Birthe Rønn for.

Det er nemlig helt fint at vi ikke er enige på mange andre fronter, men ingen kan undgå at respektere hende for at stå ved sine holdninger, og hun har helt ret i sine 8 glimrende pointer som fuldstændig afklæder Pia Kjærsgaards evner til debat. Hun står i "Kejserens nye klæder" netop fuldkommen nøgen, og det kunstige Pia-smil er nærmest som Judaskysset det mest forrædderiske vi kan finde i nyere dansk politik.

Det er fantastisk at se hvor mange der nu gerne vil kritisere Birthe Rønn for at sige sin mening, men herfra skal der lyde en stor TAK for at Birthe Rønn Hornbech igen er kommet i tale. Hendes kommentarer er altid med til at løfte det politiske, og det er glimrende at dansk politik igen får denne levende kvinde ind i medierne igen.

tirsdag den 14. juni 2011

Eksperter - rygklappere eller kritiske vagthunde?

Når det gælder eksperter, så er der et meget vigtigt spørgsmål der melder sig: Forventer vi rygklappere eller kritiske vagthunde? Når embedsmandsapparatet tydeligvis ikke formår at råbe vagt i gevær før ministre farer ud med brask og bram, så er der et INTERNT problem i centraladministrationen.

Når en person som Marlene Wind ryger i skarp modvind for at have kritiseret regeringens politik om grænsebomme, så står hun jo bestemt ikke alene. Mange eksperter er ENIGE med hende, og hun er ikke nogen hvem-som-helst, hvilket kunne konstateres hvis folk gad læse mere om hendes evner.

Ikke desto mindre farer både Søren Pind og Pia Kjærsgaard frem med kritik af både hendes troværdighed, politisering m.v. Der sparkes efter personen, ikke bolden...

Vi bør stille os selv det indlysende spørgsmål: "Ønsker vi eksperter som ender med at være eksperter af navn frem for af gavn?" Hvis tendensen fortsætter, ender vi som det gamle USSR som en betonklods med fasttømrede rammer hvor regeringen (eliten-de gode) må alt, mens folket bare må tie og samtykke.

Hvis det er idealsamfundet for den nuværende regering så melder jeg hus forbi. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt.

Befolkningen kan sagtens kende forskel på skidt og kanel, og hvis en ekspert en dag overtræder fornuftens rammer skal de nok selv fælde dom over hvorvidt de gider at lytte på en falleret ekspert. Men det bør under INGEN omstændigheder være politikerne selv, der i rollen som indsyltet i systemet, skal fælde denne dom.

Vil vi demokratiet, eller tør vi kun leve med rygklappere?

lørdag den 11. juni 2011

Hvorfor to FORSKELLIGE tekster?

Hvorfor to FORSKELLIGE tekster, hvis regeringen ikke har spor imod at blive set efter i sømmene? Enhver med erfaring i kunsten at oversætte tekster kan bekræfte, at oversættelser skal leve op til en vis standard hvis de skal kunne bekræftes. Hvis form, indhold, sprog og mening ikke gengiver den SAMME betydning på det oversatte sprog som på det oprindelige sprog, kan en oversættelse ikke bekræftes.

Det er underligt, og tankevækkende, at der tales engelsk med én betydning til udlandet, mens der foreligger en ganske anden tekst på dansk.

Hvis regeringen skal genvinde troværdigheden er den nødt til at revidere sit grundsyn på det at oversætte tekster, for ellers bidrager den selv til yderligere forvirring om hvad den nært forestående grænsekontrol kommer til at handle om.

Der efterlyses derfor et klart svar fra de ansvarlige ministre, således at sagen kan lukkes med en ordentlig forklaring til borgerne som skal underkastes pågældende kontrol.

torsdag den 9. juni 2011

Vil vi åbenhed eller vil vi isoleres?

Spørgsmålet om åbenhed over for det udenlandske er blusset op nu hvor debatten om grænsekontrollen er blevet lettere ophedet, for at sige det mildt. Kan vi mon skabe lidt sammenhæng i det hele, og opsummere hvad der rent faktisk ER sket, og hvad det hele handler om?

Skatteministerens rolle
Først og fremmest var det her til morgen tydeligt for os alle, at skatteministeren havde givet en uheldig forklaring da han påstod at 6 navngivne lande havde grænsekontroller magen til det vi ønskede at etablere. Den påstand blev nemlig tjekket, og viste sig ikke at holde vand - i hvert fald hvis de pågældende ambassadørers svar stod til troende, skulle vi pludselig vide mens skatteministeren blev kaldt til spørgsmål og svar på TV2 News.

[Nu kan skatteministeren jo, qva sin unge alder, glæde sig over, at Anders Fogh Rasmussen måtte gå som skatteminister, og senere endte med at blive statsminister, så det er åbenbart en stilling der godt kan give bonus på bundlinjen hvis kortene spilles rigtigt... ;-)]

Kommentatorernes rolle
Kommentatorerne har alle fremhævet hvor underligt dette signal lyder i europæisk perspektiv, og det har været nævnt flere gange at der mangler KONKRETE svar på hvordan grænsekontrollen reelt VIL blive implementeret.

Det manglende svar er nemlig også det der har forvirret både EU-kommissionen og den tyske indenrigsminister - og det er meget forståeligt, for når vi danskere ikke engang selv kan få et tydeligt svar, så skal ingen åbenbart have det.

Så kommer Ralf Pittelkow i dag med en melding under overskriften "Mediernes skingre grænsedebat" hvor han som den eneste nu vil gå i rette med alle andres forståelse af sagens sammenhænge. Med samme elegance som dengang han lagde navn til Karen Jespersens bog "Islamister og naivister" er han et velvilligt medie for regeringens politik.

Det eneste sted hvor navnet Pittelkow vækker til nogen troværdighed er vel i den lokale partiforening - og retorikken hos fru Jespersen er, som de fleste ved, så skinger, at vi andre nogle gange er i tvivl om hun er medlem af Venstre eller på vej helt over i støttepartiet.

Alle med historisk sans kan jo tydeligt huske hvordan hun i slutningen af firserne havde skrevet bogen "Det røde flertal" med rødder i Venstresocialisterne og senere hos Socialdemokraterne, og dengang godt kunne skrive anstændigt. Den tid er ovre, og Ralf har taget så meget skade af den hjemlige retorik at han gerne henfalder til at lade sig bruge i det politiske spil, som for længst har sværtet ham til - i hvert fald hvis han vil påstå at kunne abstrahere fra personlige holdninger over til objektive analyser.

Et blandt flere tydelige tegn på Ralfs misforståelser
Der hvor kæden især hopper af, er når Ralf Pittelkow skriver:
Hvorfor rettes disse skingre angreb mod Danmark? Fordi magtfulde grupper har en interesse i det. En stor del af EU-eliten ønsker at styrke EU mest muligt på bekostning af nationalstaterne. Derfor vil de af med enhver form for national grænsekontrol.


Enhver politisk kommentator, der kender sin historie, husker hvordan skiftende regeringer har omtalt EU-modstanderne. Dengang var de enten "venstreorienterede", "fjollede", "nationalister", "nostalgikere" eller "naive fjolser" - afhængig af om det skulle være arrogante (men også charmerende) Uffe Ellemann-Jensen eller Anders Fogh Rasmussen der skulle forklare op til de seneste EU-afstemninger...

Når Pittelkow nu opstiller en "EU-elite" som det store skræmmebillede, glemmer han fuldkommen hvad sagen handler om.

Det burde handle om respekt for Folketinget når der afgives forklaringer, det burde handle om at forklare for befolkningen hvorfor det netop er nu, et årti efter grænsekontrollen blev stoppet, at vi skal genindføre den under en ny form, som vi endnu ikke kan få et KLART svar på hvordan skal foregå.

Det handler om retorikken, dens form og ansigt, og hvis kommentatorer henfalder til konspirationer om "EU-eliten", hvem denne så end er, så viser det mere om kommentatorens evne til at se klart og tydeligt, og burde få redaktionen på Jyllands-Posten til at vågne op.

Det er meget utydeligt hvilke interesser hr. Pittelkow ønsker at pleje, for uafhængig er han i hvert fald ikke. Når du har en holdning er denne en del af perspektivet, men hvis ikke man evner at kritisere egne meningsfæller er det ikke spalteplads som kommentator, men ren læserbrevs-skribent som Ralf Pittelkow i stedet skulle være.

Hvad der er alt for tydeligt
Én ting står lysende klart: i år er pakken om grænsekontrol blevet en dyr pakke, både imagemæssigt men også troværdighedsmæssigt, alene fordi Dansk Folkeparti skulle have en luns for at godkende den reform, der skulle på plads.

Jeg er ret sikker på, at en spindoktor godt kunne være fristet af, at rådgive det nok var "billigere" og mere ærbart, at have taget et folketingsvalg - også selvom det kunne have kostet magten. Det kludetæppe der står i folks bevidsthed nu er ikke spor kønt, og det kan ikke kræve den store indsigt at erkende, at det er indtrykket - uanset om du selv er til rød eller blå blok.

Skal den tyske ambassadør blande sig udenom?

I dagens Politiken online kan man læse et debatindlæg med titlen "Bland dig udenom, ambassadør" hvor partidronningen Pia Kjærsgaard kommer med mange underlige kommentarer. Jeg har allerede skrevet følgende som kommentar på Politiken:

Det er forundrende, at Barrossos tone skal kaldes "truende mafiatone" samtidig med at Pia tydeligvis holder hånden over en regering hvor skatteministeren giver åbenlyst fejlagtige informationer om de seks konkrete lande, der skulle have lignende døgnkontrol af grænserne. Det kendetegner jo partiet, at man hader når stråmænd bliver tjekket, og troværdigheden er ved at nå det absolutte nulpunkt.


Udenomssnakken når nyt højdepunkt når Pia Kjærsgaard skriver følgende:
Sagen er jo, at EU er skæppeangst for, at lille Danmarks nye toldkontrol vil rejse en dominoeffekt af lande i EU, der også alene ud fra en national pligt til at værne landet mod forbrydelser udefra af snart sagt enhver art vil kopiere vores kontrol.


Nu er det jo velkendt, at Dansk Folkeparti støttede politireformen, og landets Politi fortjener stor ros for at de klarer de opgaver de kan - for de har bestemt ikke fået luksus-forhold under den nuværende regering!

EU har ingen grund til at være bange for kriminaliteten i enkelte lande, for det burde være regeringers fornemste opgave at sørge for, at rammerne for bekæmpelsen af kriminaliteten og håndhævelsen af landets love var i orden. Det er et NATIONALT anliggende, som Dansk Folkeparti på så mange andre måder elsker at fremhæve er så vigtigt - men ordet "nationalt" gælder åbenbart kun, når det er en folkepartist, der taler. Tydeligvis ej heller når ansvaret for regeringens fejlslagne politik skal opgøres.

Jeg mener det er fuldkommen fair, at Tysklands indenrigsminister rejset spørgsmålet på EUs indenrigsministermøde i Luxembourg, for med en magtfuldkommen regering, som ikke levner meget respekt for demokrati og almindelig sund fornuft, så er der da nogen der må kunne vække regeringen i forhold til de tåbeligheder der kommer i disse tider.

tirsdag den 7. juni 2011

De ti bedste indlæg i maj

Det er på tide at opsummere maj måneds ti bedste indlæg. Bemærk at politikerne nu endelig er begyndt at tvivle på om Libyen-strategien er helt så god som Udenrigsminister Lene Espersen gerne ville give udtryk for. Indlægget kom her på bloggen flere uger før politikerne begyndte at vågne...

Her kommer listen over de ti bedste indlæg i maj måned:

Affotografering af nummerplader

Når det gælder affotografering af nummerplader ved grænsen fristes man til at tænke på udtrykket "fanden plager dem", for hvad er det dog for et samfund vi er ved at skabe os? Alle synger sangen om, at det ikke kan skade dem som har god samvittighed, men hvor lidt har politikerne egentlig forstået den danske ånd?

De har set, ved talrige folkeafstemninger, hvordan danskerne rent faktisk TØR hvor politikerne tøver, og i denne sag er der kun én ting at gøre: tage sit pas med, og så kræve et stempel i sit pas både ved ud- og indkørsel i landet. Hvordan vil du, f.eks. et halvt år efter, huske hvornår du var nede sydpå, og i hvilket ærinde? Så må passet jo blive borgerens dagbog for at kunne dokumentere, at man ikke har været over grænsen flere gange samme dag...

Det er nemlig reelt et problem hvis du bliver fotograferet ved Kruså, og senere ved Sæd-grænsen, for så kunne det bagefter påstås, at du havde været over grænsen flere gange samme dag - medmindre der nu altså også skal sidde et par skrankepaver og sammenstykke hvert billede af både en for- og en bagplade for at se hvilket kørselsmønster der var den pågældende dag.

Det er måske regeringens tanke at det skal være en del af aktiveringen af arbejdsløse, at de skal sortere i billeder af nummerplader, hvilket i sig selv ville være en gråzone i forhold til håndteringen af private oplysninger.

Perspektiverne er mange, og spørgsmålene endnu flere. Jeg gætter på at de fleste er fuldkommen ligeglade, men når der er en risiko for misbrug af informationer, og manglende klarhed om hvad i alverden den slags skal bruges til, så burde folk råbe vagt i gevær.

lørdag den 4. juni 2011

Tanker om Grundloven

Mine tanker om Grundloven og Grundlovsdag i morgen, søndag den 5 juni, kan læses herfra: http://den-danske-grundlov.blogspot.com/2011/06/grundlovsdag.html.

torsdag den 2. juni 2011

Politik kan ikke skabe vækst

Uanset hvilken regering der kommer til er det et ufravigeligt faktum, at politik kan ikke SKABE vækst. Til gengæld kan den politiske ledelsesstil enten FREMME eller HÆMME vækst.

Når vilkårene for vækst HÆMMES, så gider folk ikke konvertere fritid til energi på egne vegne, og så stopper iværksættertrangen. Hvis du i forvejen befinder dig i et lommepenge-mindset, så er der mange som ikke gider bruge fritiden på at skabe nye virksomheder, og så skabes der ingen nye arbejdspladser.

Hvis den politiske ledelsesstil FREMMER væksten, så gives der FRIHED til yderligere vækst. Kontrol og bureaukrati erstattes med TILLID og hjælpsomhed. I stedet for at offentlige instanser skaber forhindringer, så bør de i stedet være serviceinstanser for at fremme den vækst landet så hårdt har brug for.

Uanset partifarven på en kommende regering, så er det netop denne afgrundsdybe forskel som bør skinne igennem i den reform af offentlige instanser som bør stå forrest i alles perspektiv, hvis målet skal nås.

Det nytter ikke noget at dunke hinanden oven i hovedet med hvor skidt talenterne er blevet spild. Tværtimod. Det vil virke langt mere effektivt at komme med reelle ideer til fornyet vækst og ideudvikling. Det gælder alt lige fra skolerne som gerne skulle motivere til iværksætterånden hele vejen over til Skat, som også må gribe i egen barm. Vi bruger millioner på at fange småpengene mens formuer smutter pga uoverskuelige skattelove som fremmer kreativiteten hos visse spekulatorer, og mindsker den skatteindtjening som skulle til for at finansiere den SERVICE som alle borgere burde opleve.

Det er fremtidens udfordring hvis vi skal udvikle os fra lommepengesamfundet over til et samfund hvor vækst ikke længere holdes tilbage, men opmuntres fordi vi alle kan se, at væksten virker til fælles gode for os alle.