torsdag den 27. oktober 2011

Projekt Løkke

Det er næppe nogen hemmelighed, at bogen Projekt Løkke tiltrak sig en del opmærksomhed da den kom frem. Ej heller nogen speciel overraskelse, at sympatien vendte på få øjeblikke efter valgresultatet. Yndlingsofferet for den fælles harme efter et årti i tæt parløb med støttepartiet, Dansk Folkeparti, blev pludselig "oppositionsleder" med fornyet respekt og nye toner fra omverdenen...

Bevidst strategi?

Jeg tror det.

Helt som i fiktionsserien Borgen ser vi tydeligt hvordan det skabte interne stridigheder i den borgerlige lejr da Lars Barfoed tog en uformel snak med Margrethe Vestager om bedre samarbejde på tværs af den politiske midte.

Støttepartiet blev tossede, og lovede smæk for skillingen.

Helt som i Borgen på TV om søndagen hvor "Frihedspartiet" forbeholder sig retten til den skarpe retorik - godt spillet af dansk skuespils chef-alkoholiker og rollen som dumt svin har han spillet godt lige siden han var vicevært i Een stor familie. :-)

Venstreløverne sidder og venter på taktiske fodfejl der kan udløse et nyt valg, for de læser også meningsmålinger - og budskaberne står ikke ligefrem i kø for at forsvare den nye kurs. Mestendels fordi der nu er undersøgelser i gang over alt for at få gang i maskineriet. Maskinrummet kører ikke rigtigt. Der sker ikke meget nyt lige pt, og frustrationen er tydelig...

Godt jeg ikke skal være kampagneleder næste gang, for det bliver godt nok svært at sælge varer på hylderne når de bagefter skal igennem det vi nu kan døbe "lektion tæl til 90" - en dårlig undskyldning for den laveste fællesnævner.

Det bliver spændende at se om der kommer gang i hjulene. Jeg tror nu det er den enkelte borger der må skubbe udviklingen i gang, for ellers tager det godt nok sin tid.

God weekend herfra.

Ingen kommentarer: