fredag den 29. marts 2013

Folkeskolereform og den kommende lockout

Vi er nødt til at erkende virkeligheden. Den trænger sig voldsomt på, for noget der har været tydeligt for alle forældre er ved at komme op til overfladen. Kvalifikationerne hos lærerne er stagneret - generelt betragtet. Det KAN vi ikke leve med i et samfund hvor vi praler med hvor dygtige vi er.

Engang imellem må hellige køer ofres når den nødvendige debat skal tages.

Alle der ser beskeder via skolernes intranet eller sedler de får med hjem fra lærerne er fyldt med stavefejl. Ikke bare en enkelt - tilgivelig - trykfejl. Deciderede stavefejl. Ganske som vi ser det i skrivelser hvor afsenderen ikke engang har gidet gennemlæse sin tekst bare en enkelt gang.

De grundlæggende kvalifikationer er IKKE på plads for alt for mange folkeskolelærere. Det blev jo også afsløret for nylig da man konstaterede at en stor del af lærerne ikke ville kunne bestå den nye prøve for at få ADGANG til seminarierne her i landet.

Vi kunne jo forsøge os med kommentaren: "Det må være en fejl."

Men tror vi selv på denne forklaring?

Vi må forvente at lærerne gør op med deres problemer internt og finder et ståsted hvor der gives fra begge sider så konflikten kan afværges. For forældrene betyder det ændrede arbejdsmønster en del. Det er ikke alle der kan få fri fra arbejde til at passe et skole-hjem møde. Det må også kunne planlægges bedre, så der tages hensyn til den store sammenhæng i samfundet.

Når lektiehjælp er sparet væk i SFO'er er der intet at sige til, at mange forældre fravælger den stadigt dyre SFO til fordel for andre ordninger. Kvalifikationerne skal i centrum igen, og så må parterne se at finde fælles grund til en aftale. Det med at hver står i sin side af skalaen og peger fingre ad hinanden virker lidt for børnehaveagtigt...

God Påske til alle. :-)

lørdag den 16. marts 2013

Når politikere LYVER

Når man læser artiklen Mettes dagpenge-sag: Corydons drenge kendte sandheden på BT Online går det op for én, at sandheden er fuldkommen ligegyldig for ministre.

Man behøver ikke være af enten blå eller rød overbevisning for at kunne se, at sandheden BURDE være målet når en minister udtaler sig. "Med ærlighed kommer man længst" forsøger vi alle at lære vores børn. Med hvilket formål, kunne man spørge...

"Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet" kostede Schlüter jobbet som statsminister i den såkaldte Tamilsag. VKO tabte fodfæstet da arrogancen og hovmodet stod for fald, og er vokset med opgaven efter de kom i opposition. Men regeringen tromler afsted, fuldkommen blinde over for det faktum, at uanset om tallet var 12.000 eller 23.000 så gemmer tallene på mennesker bag tallene. Det kan blive MEGET dyrt for regeringen.

Der skal en endda meget dygtig Humphrey-type til for ikke at kunne se, at der er noget farligt galt når de rigtige tal ikke kommer frem allerede når politikerne er bekendt med dem - og ministeransvarlighed bør IKKE være et fremmedord for folk der, før valget, lovede en bedre fremtid da de gik på valg med deres fælles oplæg, Fair løsning.

Jeg savner simpelthen ord for det svineri der præsenteres.

Vi kan ikke, og skal ikke, acceptere at den slags foregår. Uanset prisen må der rulle hoveder. Den slags er fuldkommen i strid med almindelig sund politisk fornuft, og jeg kan slet ikke se hvordan nogen kan forsvare dén adfærd. Det bliver spændende at se hvordan oppositionen vil forholde sig til dette. For nok kan man sige, at de får gennemført deres politik - nedskæringer - under en rød regering, men ingen kan bevare troværdigheden hvis dette fejes ind under gulvtæppet...

tirsdag den 12. marts 2013

Konkurrenceevnen - lad os slagte den hellige ko

Alle taler om konkurrencevenen. Til festlige lejligheder skifter fokus, for så nævner vi danskernes kompetenceniveau, der er højt, og til andre tider så er den danske konkurrenceevne for dårlig. Lønningerne får skylden. Sjovt nok har der været STOR løntilbageholdenhed ved de seneste par overenskomster, og det roses altid i øjeblikket hvor aftalen indgås. Hurtigt derefter kommer der en økonom på banen, og siger 'det er ikke helt nok.'

Den hellige ko ændrer kulør efter forgodtbefindende.

Sjovt nok er det altid ARBEJDERNE der skal holde for. Bonusordningerne forbedres med langt højere procenter i alt for mange ledelser. Guruen skal forgyldes, for nu har han jo skabt resultater, lyder argumentationen.

Lad os nu lige få styr på begreberne. Bankerne kom ind på realkreditmarkedet - nogle direkte, og andre mere indirekte. Gode kunder kunne nærmest gøre alt, mens kunden der bare én gang misser en betaling - uanset at grunden kan være nok så 'gyldig' - bliver trådt på. Bankverdenen har karteldannelse så det ville give røde kinder ethvert andet sted, men beskyttes fordi 'standen' beskytter sig selv.

Dog er det vigtigt at huske, at mange virksomheder, der har prøvet outsourcing har måtte opgive. Kvaliteten af arbejdet var ikke proportionel med lønbesparelsen. Det nævnes ikke så tit, for man skulle jo gerne kunne hente tilskud fra såkaldt 'relevante kilder'. Lobby-virksomhed er, for at sige det pænt, med til at holde liv i slunkne partikasser. For erkendes må det jo, at i takt med at partierne ikke er trofaste over for deres bagland (medlemmerne) og vælgerne, så forsvinder der både kontingent- og tilskudskroner.

Konkurrenceevnen fejler intet - det gør til gengæld arbejdernes løn!

For vi må jo erkende, at reallønen er faldet drastisk i ganske mange brancher. Det nytter ikke noget at få en lønstigning på lidt over 1% når inflationen er 2%, vel? Tallene der regnes med bliver større, men købekraften - det du får med dig hjem når du handler i din lokale Fakta eller Netto - er mindre. Længere er den bare ikke!

Så når politikere taler konkurrenceevne, så skal du huske hans eller hendes udgangspunkt er en månedsløn på mere end 60.000,-. Han/hun har slet ikke samme fornemmelse for ordene solidaritet, løntilbageholdenhed og alle de andre moderne ord de gerne kaster omkring sig i debatterne. De små symbolske lønnedgange der har været nævnt gennem årene er intet andet end symbolpolitik. Med en månedsløn for en minister i nærheden af 100K er det noget nemmere at gå 5% ned i løn. Det er også nemmere at tale om lønstop for bankdirektører når der bagefter sker andre former for lønstyring som alene har til formål at omgås de regler der f.eks. blev indført i forbindelse med bankpakkerne.

Fanden hytter sine!

Glem alt om den overfladiske konkurrenceevne-debat. Når realiteterne skal på bordet, så skal alle tal ind i debatten. Det er lidt som at sammenligne TV2 News' korte kommentarer med Clement. Clement tager de dybere debatter, men det går åbenbart helt over hovedet på de fleste, for de vil hellere se "en god film uden afbrydelser" end at interessere sig for den nutid og fremtid de selv påvirkes af.

I gamle dage var opskriften jo at give almuen (folket) brød og underholdning. Det virker åbenbart stadig, for folk tænker i overskrifter. De deltager ikke i debatter, hverken i avisernes spalter eller i blogs. De vil hellere underholdes under devisen "det går jo ikke så skidt endda", og derved får vanviddet lov til at fortsætte.

Vågn dog op til virkeligheden alle sammen...

søndag den 3. marts 2013

Opgør med ismerne - socialisme, kapitalisme, liberalisme

Mange har et nærmest religiøst forhold til flere ismer - det gælder såvel socialisme som kapitalisme som liberalisme. Hver ideologi har sine fordele og ulemper. Vi må som mennesker forholde os til den slags ideologier da de har en kæmpe indflydelse på det liv der tillades at føre under hver samfundsideologi.

I socialismen er ideologien 'det fælles'. Nogle vil påstå den "rene" socialisme aldrig er blevet afprøvet, simpelthen fordi det nærmere er kommunisme som har været afprøvet - og det er i teorien korrekt. For fælleskab har aldrig ville noget ondt mod sin næste. Der er intet i socialismen som fornægter at der er forskel på folk. Men måden denne ideologi er blevet udlevet har derimod været hemmelige politimyndigheder som skulle udspionere og kontrollere - samtidig med at magtens tredeling aldrig har været vandtæt...

Ligeså med liberalisme. Det ultimativt frie samfund ville aldrig have brug for en politimyndighed for 'frihed under ansvar' ville betyde at alle opførte sig ordentligt over for hinanden. Det er nærmest en utopi med et sådan samfund så længe egoismen og jalousien påvirker folks handlinger. :-)

Kapitalismen er uretfærdig, mener dem med mindst på kistebunden... De frie markedskræfter vil automatisk sortere i kategorierne god, bedre og bedst. Kapitalismen er ikke 'ond' i sig selv, men præmierer naturligvis folk efter den indsats de lægger for dagen. Ham der gider arbejde 60 timer VIL opnå mere end ham der kun gider blive passivt forsørget. Den der satser kan vinde hvorimod den der intet vover intet vinder.

Disse ideologier præsenteres ofte som hinandens modsætninger, og det ødelægger hver ideologis virkning. Hvis vores samfund ikke straffede folk der havde valgt at bo i ejerlejlighed når de blev arbejdsløse, ville alle kloge mennesker bruge boligen til at investere og spare op til deres alderdom. For det er jo ingen hemmelighed, at du har brug for mindre plads når børnene er fløjet fra reden. Så kan den store bolig sælges, en mindre købes, og friværdien være bonussen for den indsats du har gjort med din bolig. Men oplever du et par år før din pension at blive arbejdsløs så må du spise af murstenene, fordi vores kontanthjælpssystem mener du er i besiddelse af formue... Det glemmer folk når der skal diskuteres hvordan vi har indrettet vores samfund, for her præmierer vi folk som vælger boliger de tydeligvis ikke har råd til. Ordningen kalder vi 'boligsikring' - og det lyder altsammen meget flot. Men er det til gavn for samfundet, at der spyttes penge ud til de firmaer som har alt for dyre boliger i forhold til lejerne? Nej, vel... :-)

Så når samfundet skal anskues lidt ovenfra, så er der mange steder hvor vi har blandet kapitalismen med socialisme - og mange tror det er til gavn for de fattigste. Man kunne også påstå, at det handler om at sætte tæring efter næring, hvis dem som har mindst skal have et incitament til at fremme deres egen situation, og tænke lidt længere end til egen næsetip.

Derfor afhænger alt for mange politiske diskussioner om, at folk straks tænker i egen situation. "Nå, så du vil beskære boligsikringen?" er et spørgsmål man hurtigt møder, og når jeg i stedet svarer: "Vil du betale for rigmandens yacht?" så undrer de sig ofte over hvad jeg mener. Brittoskat - UDEN fradrag er et langt mere retfærigt system. Så kan folk VÆLGE hvad de vil låne til, hvad de vil leve i, og hvordan de vil håndtere deres økonomi - uden vi behøver have så mange til at kontrollere hinanden...