Så sent som i dag kunne vi her til formiddag på nyhederne høre hvordan flere lande vægrer sig ved åbent at støtte en aktion i Syrien. Det kunne være farligt. Her er det jo ganske morsomt - og nærmest tragikomisk qva sagens alvor - at vi for nylig fik at vide at trusselsniveauet var faldet efter karikatur-tegningerne. Nu kan man jo frygte, at trusselsniveauet hæves i det meget guerilla-agtige miljø som verdenspolitik i dag agerer på når vi så åbent tilkendegiver vores støtte til præsident Obama. Faktisk er det jo et soloridt med Englands premierminister der er mindst lige så vild, omend hans eget parlament ikke er nær så positiv over for sagen.
Propagandamaskinen er i gang. Vi SKAL have én bestemt mening om den nødvendige handling i forhold til Syrien, men er den tænkt igennem? Jeg har behandlet emnet før, også på min engelsksprogede blog om politic - World Politics 101.
Mennesket befinder sig åbenbart hele livet på børnehaveniveau. "Min far er stærkere end din far", "vores hus er større end jeres" etc.... :-)
Det er på høje tid at fest-citaterne mange nævner hvor de gerne citerer Dalai Lama, Buddha og andre filosofiske tænkere bliver omsat til handling. Den nuværende kurs politikerne begiver sig ud på er en selvmords-strategi.
Man får hurtigt det indtryk, at der SKAL være fjendskab mellem flere nationer for at politikerne bevarer deres alibi og vigtighed. Alibiet for at åbne statskasserne for militærindustrien, og vigtigheden som om løsningen befinder sig i militæraktioner, topmøder og alt det andet gejl de bruger tiden på.
Den VIRKELIGE løsning er der ikke ret mange der spekulerer i, og på dét plan befinder vi os på et sørgeligt lavt niveau...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar