torsdag den 15. maj 2014

De gamle dyder...

De gamle dyder som rettidig omhu, respekten for skatteborgernes penge, troværdighed og anstændighed er forsvundet. Når magten erobres, forsvinder elementerne ganske stille og roligt.

Der indtræder tydeligvis en tro på evnen til at 'kunne gå på vandet'...

I hvert fald hos Lars Løkke Rasmussen, som gradvis afsløres i ikke helt at have styr på proportionerne. Det handler ikke kun om 8 par boxershorts, men ganske enkelt hvordan bilag administreres, og hvornår inderkredsen bør sige nej.

Det er nemlig endnu værre end, at Lars Løkke forsøgte at få godkendt store bilag. Inderkredsen burde have sagt fra, og det er dén pointe mange kommentatorer glemmer når de 'alene' rister partiformanden for Venstre...

Repræsentationskontoen kan nemlig sagtens være endnu større hos direktører for kreative firmaer. Det skal man ikke have læst ret mange bøger for at vide. :-)

Men velkendt er det, at hvis man alene omgiver sig med ja-mennesker, som aldrig siger fra, så ender man med det fænomen, at "går den, så går den." Respekten for skatteborgernes penge flyver ud af vinduet, og er den respekt først væk, så er det en lang og sej kamp, at komme tilbage til et normalt niveau...

Ingen kommentarer: