onsdag den 27. april 2016

Retorikken om indvandrerne skærpes

Det er nogle gange næsten komisk at se debatterne om indvandrerne. Det er velkendt, at Dansk Folkeparti har markedsført sig på en stram politik over for indvandring. Nu vil Socialdemokraterne også have en del af kagen, og hvis du læser artiklen S: Regeringen forskønner omkostninger til flygtninge, så taler man godt nok om råderummet i forhold til skattelettelser, men man bruger den underforståede retoriske stramning for at få markedsført sin faste og fair udlændingepolitik, som Socialdemokraterne gerne vil kalde den. Der er mere på spil.

For det er ikke så længe siden, man påstod at udgifterne det første år til indvandring gik fra posten for ulandsbistand. Det har mange sikkert glemt. Men var der mon noget man enten dengang forklarede forkert, eller er man nu begyndt at tale med dobbelt tunge, fordi udgifterne ER blevet større end ventet?

Det er i sig selv interessant nok at få svar på... :-)

Men hvad endnu værre er, så var det i starten af ugen, at flere socialdemokrater blev sure da Pernille Schnoor hoppede fra Socialdemokraterne over til Alternativet. Mandag afviste alle der lod sig citere, at der var en højredrejning af partiet, og alle var stiktossede over, at Pernille ikke bare nedlagde sit mandat. Den diskussion gentager sig hver gang - enten når folk bliver løsgængere fra de Radikale, går fra SF til de Radikale eller fra SF til Socialdemokraterne. Diskussionen var der også dengang Mogens Camre (daværende Socialdemokrat) gik over til Dansk Folkeparti - og diskussionen vil gentage sig, også selvom det er en nytteløs diskussion, som ene og alene har til formål at skabe empati hos vælgerne. Håber de...

Ingen kommentarer: