lørdag den 2. juli 2016

Grundighed i meningsmålinger

Når det gælder grundighed i meningsmålinger, skal man være endog særdeles specifik med den måde spørgsmål formuleres på. Når det gælder EU, så er politikerne - og sågar interviewede kommentatorer - særdeles kreative i deres måde at svare på tingene på.

Her til morgen kunne man på TV2 News se en ekspert, som 'tolkede' at løsere tilknytning var lig med status quo, og at løsere tilknytning kun var "hvis Frankrig og Tyskland gik nærmere mod mere EU"...

Den slags tolkninger er svære at diskutere seriøst på få minutter, men som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen har vi et grundlæggende problem. En manglende lyst til egentlig at høre folket.
  • 42% ønskede en stærkere tilknytning til EU
  • 36% ønskede en løsere tilknytning til EU
  • 16% ønskede en udmelding af EU
Hvis vi skal stoppe debatten om ind eller ud af EU, så tag dog afstemningen.

Lad os få lukket den diskussion én gang for alle!

Så har vi chancen for bagefter at tage de andre elementer, og derved få en rundere debat. :-)

At bestille en meningsmåling, og bagefter tolke kreativt på den løser intet, og det er på høje tid, at politikerne LYTTER til dette gratis råd, for ellers kommer vi aldrig videre. Hvis du taler hen over hovedet på dit publikum, vil du aldrig nå ind til hjertet hos dem - og så når du heller ikke de mål, som gerne skulle være hele ideen med at gå ind i politik.

God weekend. :-)

Ingen kommentarer: