mandag den 22. august 2016

Best practice - Liberal Alliances buzzword

Liberal Alliance har for længst introduceret et buzzword i dansk politik, som mange ikke rigtig bryder sig om, nemlig 'hvis alle kommuner agerede i forhold til best practice.'

Ideen er ikke helt ny. Den var faktisk også en del af Anders Fogh Rasmussens budskab dengang den forhenværende statsminister introducerede tanker om effektiviseringer af bl.a. selvangivelsen da han var skatteminister under Poul Schlüter...


Det tragiske er faktisk, at tankegangen egentlig er ganske god. Hvis man ser bort fra Liberal Alliances øvrige tanker - topskattelettelser m.v. - så er der god mening i, at skatteborgernes penge bruges mere effektivt.

Hvis man havde haft vidensdeling på tværs af kommunerne, ville man f.eks. opdage hvor dyre kilometrene er på hjemmeplejens leasede biler ud fra statistik og erfaringer frem for gæt. Man ville få viden om hvilke entreprenører, der overholder budgetterne - og måske endda få øje på de muligheder for at offentlige projekter ligefrem gik UNDER budget...

Pengene kan kun bruges én gang.

Et budskab vi efterhånden HAR hørt til hudløshed, ikke sandt? :-)

Ikke desto mindre ER der fornuft i at få analyseret budgetterne ud fra nye tanker. At turde drage læring af kommunalt samarbejde i f.eks. Kommunernes Landsforening. Det kan godt undre, at man stadig synes at være meget isolationistiske, og det afslører sig især når borgmestre nogen gange ikke aner en dyt om hvad der sker i nabokommunen. Her kunne man vist godt gøre det bare en smule bedre, uden at fornærme nogen...

Ingen kommentarer: