fredag den 2. september 2016

Debatten om legalisering af hash

(Foto: U.S. Fish and Wildlife Service © Public Domain)
Den danske debat om emnet har længe været mudret af, at man har udtalt sig skråsikkert om legaliseringen i Holland, og derefter satset på, at der ikke var nogen som udfordrede påstandene. Det er på høje tid, at der kommer en seriøs analyse om emnet.


Jeg vil så skynde mig at sige, at jeg personligt er imod en legalisering. Men jeg er bestemt ikke immun over for fakta, HVIS der en dag kommer fakta på bordet!

Det er prisværdigt, at Christiania her til morgen valgte at rydde Pusher Street ude på fristaden. De fortjener naturligvis ros, når de endelig gør noget fornuftigt - og i hvert fald tager afstand fra ulovligheder.

Jeg havde i går eftermiddags en debat med en Twitter-bruger, hvor vi netop diskuterede fristaden. Jeg har gennem årene været ganske overrasket over, hvordan kritik af fristaden er blevet modtaget hos Christianitterne selv. Man har enten beskyldt folk for at være højreorienterede svin, borgerlige skiderikker eller vanvittige ignoranter. Selv når kritikken er kommet indefra, har holdningen været noget i stil med 'vi respekterer alle - bare de er som os!', med den underliggende besked, at hvis folk ikke kan lide duften i bageriet, så er de velkomne til at smutte...

Debatten om Christiania er betændt i den forstand, at der er rigtig mange, som forsvarer noget de slet ikke kender. Jeg har været derude, og vedstår det naturligvis - alt andet ville være dumt. Deres falaffelbod laver nogle af landets bedste falafler. Ingen tvivl om dén sag! :-)

Ikke desto mindre har den nylige sag med skyderi derude gjort det nødvendigt at træffe et valg. Når kriminelle elementer tjener penge på den manglende stillingtagen og den gråzone hvor man i flere år har vendt det blinde øje til, altimens man har 'frygtet' reaktionen hvis man gik all-in...

Rune Lund, retsordfører for Enhedslisten, spurgte i går om vi havde gjort nok, og det er jo et fair spørgsmål. Det er et spørgsmål kun politikerne selv kan svare på. Man har lavet mange 'studieture' derud, hvoraf det ene besøg hvor retsudvalgets besøg blev udsat af sikkerhedsmæssige grunde på grund af DF's daværende leder, Pia Kjærsgaard, fik stor opmærksomhed.

Én ting er dog sikkert: hvis debatten skal hæves over 'jeg mener' og 'du mener' niveauet, så skal der en seriøs analyse på bordet. Det burde være muligt at finde nogle folk, som kunne lave en endelig rapport om emnet.

God weekend. :-)

1 kommentar:

Henrik V Blunck sagde ...

Nu opnåede man så en debat hvor flere er begyndt at støtte en legalisering, hvorefter det nu er tydeligt, at salget på ny er startet derude. Denne gang af Christianitterne selv, ifølge nyhederne på TV2...

Det bliver interessant at se hvorledes politikerne på Christiansborg vil reagere i forhold til dette.

God weekend. :-)