fredag den 6. oktober 2017

Når redaktører svigter - medierne er blevet barske

Artikel i dagens MetroXPress
Kommunalvalget er på vej. Det tror jeg alle har opdaget, og senest nævnte politikerne det også i forbindelse med åbningsdebatten i folketinget i går, torsdag. Når redaktører svigter, så ses det tydeligt, at danske medier er blevet rigtig barske - også i sager, hvor der ikke er fugls føde på en sag!



I dag er det den radikale beskæftigelsesborgmester Anne Mee Allerslev, der stod for skud. Først var der en sag om lån af rådhuset ifm hendes nylige bryllupsreception, som allerede var klappet af med sekretariatet, som vakte opsigt, og nu er der tale om et lokale ifm afholdelse af sin 30 års fødselsdag. Der er IKKE fugls føde på dén sag!

Hun bruger Deloitte som ekstern revisor og rådgiver, og de har udtalt sig i sagen om at det dels er en lejlighedsgave, og under alle omstændigheder er dette spin på meget lavt plan.

"Hvorfor?" tænker du...

Fordi enhver redaktør med respekt for sig selv kan lugte stanken af, at nogle er utilfredse med hendes popularitet. Hvem der end måtte have tippet avisen om sagen har tydeligvis et ben i siden på hende, og dette endda til trods for, at hun for nylig var ude og beskytte offentligt ansatte på et jobcenter i en demonstration, hvor nogle ballademagere kom med påstande, som ikke engang fortjener en gentagelse.

Det SKAL en dygtig redaktør kunne gennemskue, og det er lige til PresselogenTV2 News, at man kan være så smålig at skrive en artikel om dette med en overskrift som påstår, at hun glemte at betale skat. Det er DYBT uanstændigt, for at sige det pænt.

Og der er flere sager rundt omkring...

Den slags skrives af folk, som ikke fortjener deres digitale kuglepen, for det ER dybt kritisabelt at tilsvine andre mennesker med så ringe dokumentation, og det burde medierne forholde sig selvkritisk til, hvis de vil højne det image som journalister har i befolkningen.

Det kan godt være, at politik ER blevet personfikseret nu om stunder, men man behøver ikke eskalere konflikterne - medmindre man har en noget bedre sag end denne.

God weekend til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: