onsdag den 1. november 2017

For meget at lave i lokalpolitik?

Man kan naturligvis ikke benægte, at kommunalreformen har ændret en del på arbejdsbyrden for byråd, som i dag består af det samme antal sager, som man måske havde i 2, 3 eller 4 af de 'gamle' kommuner. Det er dog interessant at man op til kommunalvalget begynder at diskutere den store arbejdsbyrde.



Hvis ikke man ønsker at fortsætte kan man jo blot undlade at stille op. :-)

Faktum er nemlig, at der ikke 'kun' er selve byrådshonoraret. Der er også mulighed for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste med op til knap 2.000 pr. dag - og flere andre udvalgsposter med ikke helt uvæsentlige beløb som del af f.eks. arbejde i forbindelse med hegnsloven...

Byråds- og regionsarbejdet skal være styret af LYSTEN til at skabe forandring i sit lokalområde, og det øjeblik man begynder at analysere nogle byrådsmedlemmers fremmødeprocenter, så er det ikke prangende hvor stor indsatsen er.

Og det gælder desværre ikke kun dem med dobbeltmandat, hvor de f.eks. både sidder i folketinget og byrådet eller folketing og regionen.

Prøv du at underskrive to ansættelseskontrakter med to forskellige arbejdsgivere, hvor du kun passer det ene arbejde punktligt, og næsten ikke møder op hos den anden. Mit gæt er, at du ville få en fyreseddel inden der var gået ret lang tid.

God dag herfra til alle læserne. :-)

Ingen kommentarer: