torsdag den 1. marts 2018

Der er brug for samarbejde om et alternativ

Det er ret svært, at forklare den nuværende politiske situation for folk, som ikke løbende følger med. Ingen havde nogensinde troet, at Socialdemokraterne ville gå med på den sorte retorik, der føres af regeringen med Dansk Folkeparti som støtteparti. Det er som om, man er ved at gentage den situation vi havde på EU-området, hvor man i 90'erne nærmest KUN måtte sige yabidabidoo til alt med europæiske stjerner. Alt andet var venstreorienteret, og blev latterliggjort. Det var så EU-debatten dengang, som egentlig først ændredes, da man begyndte, at erkende, at man havde brug for en ny måde, at italesætte Europa på, hvis man ville nå befolkningen... I dag forestår der en helt anden reformering af EU-systemet, men det er en helt anden sag, jeg kunne skrive meget om. Det tager vi en anden dag... :-)



Nu er der kommet en ny situation, hvor man kalder det for værdipolitik, at diskutere udlændingepolitikken. Os og dem lever i bedste velgående i en tid, hvor vi alle burde mødes til dialogkaffe om hvordan vi kunne løse problemerne. Folk har dannet sig en mening på forhånd, og diskussionerne bliver lynhurtigt ophedede, når man efterlyser nuancering, for folk har meget skarpe holdninger til dét emne.

Altsammen noget, der er sket inden for de sidste årtier, fordi ord rent faktisk HAR en betydning for hvordan verden omkring os opfattes. Fordi man har talt så meget om det, der ikke har virket, at flertallet nu hopper med på vognen, og tror det altsammen er noget l*rt... :-(

Jeg har skrevet det før, men skriver det gerne igen. Vi kan ikke tale os ud af problemerne ved at italesætte nye problemer. Man er nødt til at starte dialogen med gensidig respekt i et forsøg på at finde fælles grund.

Hvis man ikke VIL løse problemerne, skal man bare fortsætte som man gør. Så er risikoen så også bare, at det går virkelig galt på et tidspunkt. Den situation tror jeg gerne, vi alle ønsker at undgå. Det kræver så også bare en ny måde at tale sammen på, hvilket jeg har beskrevet her på min politiske blog talrige gange.

De partier som gerne VIL have en ny diskurs burde mødes til dialogkaffe med hinanden. Lige nu kæmper alle om at svine hinanden i det politiske landskab - og dem med politikerlede bliver i hvert fald aldrig omdannet fra sofavælgere (der ikke stemmer) til folk der stemmer ved dén måde at tale sammen på. Findes der mon stadig et alternativ der både KAN og VIL samarbejde?

God dag herfra til alle.

Ingen kommentarer: